Musikskolebørn på scenen i The Addams Family

The Addams Family. Foto af: Ole Kæhler


Ole Kæhler
Ole Kæhler
8. april 2025 kl. 18:38

Læsetid: < 1 minut


Tirsdag eftermiddag havde Musikskolens Performance Akademi Sønderborg inviteret en masse forældre, så de kunne se deres børn optræde i stykket Addams Family.

Familien Addams består af ægteparret Gomez og Morticia Addams, deres to børn Onsdag og Pugsley Addams, Gomez’ bror Onkel Fester Addams, Morticias mor, Grandmama Frump, som udgør en yderst dysfunktionel familie og instruktørerne havde sat scenen, så familiens datter, var forelsket i anden dreng – og de to unge mennesker ville giftes.

Det gav en del udfordringer, men kærligheden overvinder alt – og de unge fik Onsdags mors velsignelse til at gifte sig.

”Og så håber jeg, at I vil få en masse børn, der er lige så irriterende som I er”, sagde hun.

Forestillingen var både dyster og munter – og undervejs leverede nogle af skuespillerne flot sang og gode præstationer – og ser man stykket som helhed, så var det en fin præstation.

 

Læs også...  Der er fuld gang i at få revynumrene ind under huden