Hvor langt rækker naturvidenskabens forklaringer?

Hvor langt rækker naturvidenskabens forklaringer?
MultiKulturhuset. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Vi ved stadig mere om universet, stoffets mindste bestanddele og menneskets hjerne. Alligevel står nogle af de største spørgsmål tilbage: Hvor kommer livet fra? Hvad er bevidsthed? Er universet resultatet af tilfældigheder, eller findes der et formål bag det hele?

Det er de spørgsmål, Karl Aage Kirkegaard tager op, når han besøger biblioteket i Sønderborg den 22. oktober klokken 16:30 med foredraget Naturvidenskaben og gudstroen.

Det skriver biblioteket.

Foredraget tager udgangspunkt i hans nye bog Naturvidenskaben og Gud – En dialog mellem en fysiker og en filosof, hvor to grundlæggende verdensopfattelser mødes. Fysikeren repræsenterer et ateistisk og materialistisk syn på verden, mens filosoffen argumenterer ud fra gudstroen.

Når fysikken møder filosofien

I bogen bevæger samtalen sig gennem nogle af naturvidenskabens og filosofiens store spørgsmål – fra rum, tid og kvantemekanik til universets oprindelse, liv og bevidsthed.

Karl Aage Kirkegaard stiller ikke de to verdensopfattelser op som modsætninger. I stedet lader han dem argumentere for deres svar på de samme spørgsmål – og viser, at skillelinjen ofte ikke går mellem rigtigt og forkert, men mellem naturvidenskabens hvordan? og filosofiens og religionens hvorfor?

“Det spændende er ikke nødvendigvis at finde ét endeligt svar, men at forskellige måder at forstå verden på mødes. Spørgsmål om universet, livet og bevidstheden angår os alle – uanset om man selv er troende, ateist eller et sted midt imellem,” siger bibliotek Claus Jacobsen.

Karl Aage Kirkegaard er teolog, forfatter og foredragsholder og har desuden en baggrund som cand.mag. i religion og dansk. Han har tidligere undervist på Folkeuniversitetet og i gymnasieskolen.

På biblioteket vil han være i samtale med bibliotekar Claus Jacobsen.

Bestil gratis billet på bibliotekets hjemmeside.

Læs også...  Vagtskifte på Dybbøl Banke

GÅET GLIP AF .. ?