Læserindlæg: Venstre viste vilje til reelt samarbejde efter valget i ’21

Jimmy Simonsen - Venstres borgmesterkandidat. Foto af: Ole Kæhler


Ole Kæhler
Ole Kæhler
14. marts 2025 kl. 14:00

Læsetid: 2 minutter


Borgmesterkandidat Jimmy Simonsen, Venstre, skriver:

Det er rigtigt, at jeg er citeret for at have sagt, at vi går til valget om en fælles konstituering på tværs af hele byrådet, hvor vi mener, der skal være mere proportionalitet i fordelingen af udvalgsposter og bestyrelsesposter, hvor alle de bedste kompetencer skal sættes i spil.

Når det så er sagt, så er jeg selvfølgelig også bevist om, at små partier vil få mere end stemmetallet tilsiger.

I samme ombæring må jeg også lige minde om, at ved seneste valg kunne Venstre med 11 mandater have ‘taget’ det hele i blå valgforbund, men vi valgte at sikre et godt samarbejde med DF og NB ved at give dem begge plads i der magtfulde Økonomiudvalg og formands- samt næstformandsposter, hvor der modsat ved Socialdemokraterne, som ikke ville finde plads til Enhedslisten i Økonomiudvalget, en beslutning som har skabt betydelige problemer i samarbejdet og konstitueringen på tværs af hele byrådet, hvilket vi i Venstre flere gange har gjort opmærksom på. Derfor har vi også haft et reelt ønske om at ændre i konstitueringen, så der også var plads til Asger Romme Andersen fra Enhedslisten.

Det er reelt samarbejde på tværs at alle partier.

Her kan ses fordelingen ved seneste valg, som jeg kan forstå på andre, at ‘De’t er en smuk tanke’ og jeg synes, vælgerne selv skal vurdere, hvor smukt det er.

Socialdemokratiet har 14 mandater og 11 formands-/næstformandsposter – 0,786 poster pr mandat – 17.514 stemmer – og 1592,18 stemmer pr. formandspost.

Venstre har 11 mandater og 5 formands-/næstformandsposter – o,455 poster pr mandat – 12.172 stemmer – og 2434,4 stemmer pr. formandspost.

Dansk Folkeparti har 1 mandat og 1 formands-/næstformandsposter – 1 post pr mandat – 1.655 stemmer – og 1.644 stemmer pr. formandspost.

Nye Borgerlige har 1 mandat og 1 formands-/næstformandspost – 1 post pr mandat – 2007 stemmer – og 2007 stemmer pr. formandspost.

Enhedslisten har 1 mandat og 1 formands-/næstformandspost – 1 post pr mandat – 847 stemmer – og 847 stemmer pr. formandspost.

Flertalsgruppen har 18 mandater og 15 formands-/næstformandsposter – 0,8 poster pr mandat – 21.600 stemmer – og 1440 stemmer pr. formandspost.

Mindretalsgruppen har 13 mandater og 7 formands-/næsteformandsposter – 0,5 poster pr mandat – 15.834 stemmer – og 2261 stemmer pr. formandspost.