Hva synnejysk ka bruches te

Hva synnejysk ka bruches te
Kaserne bliver rammen om en aften med H.C. Andersen på synnejysk. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Asta Flyvholm Kjær fortæller hverdagshistorier, gamle og nye rim og remser samt eventyr af H.C. Andersen, som er skrevet om til sønderjysk og det gør hun i Sønderborg Kaserne på tirsdag klokken 19. Du behøver ikke kende den sønderjyske dialekt på forhånd for at være med. Hvis der dukker et ord op, du ikke forstår, er der selvfølgelig mulighed for at spørge undervejs.

Det skriver FOF, som også sælger billetter.

Fortællingerne bliver krydret med fællessang og musik, hvor kendte sange passer ind i historierne, og Asta spiller på klaver. Undervejs er der også en pause, så der er tid til at lade fortællingerne synke ind.

En levende fortælling for alle

Æ sproch er for alle, der har lyst til at opleve den sønderjyske dialekt og høre historier fortalt med varme, humor og nærvær. Børn, unge, voksne og bedsteforældre kan være med – også selvom man ikke selv taler sønderjysk.

Asta Flyvholm Kjær kommer fra Sundeved, og nogle ord kan lyde forskelligt alt efter, hvor i Sønderjylland man kommer fra. Netop det gør mødet med dialekten til en autentisk oplevelse og en fortælling om sønderjysk kultur, sprog, lokale traditioner og de minder, vi deler.

Læs også...  Årets sidste Sjov & Musik

GÅET GLIP AF .. ?