Fællessang til Kvinde Min, Vimmersvej & Så Længe Jeg Lever – En hyldest til tre store danske musikere

Fællessang til Kvinde Min, Vimmersvej & Så Længe Jeg Lever – En hyldest til tre store danske musikere
Foto

Bo Bach Jensen
Bo Bach Jensen

Læsetid: 3 minutter

Tre store danske musikere, som hver især på deres helt egen måde har sat sig store spor i danskernes sind, gæstede torsdag aften scenen på Sønderborg Teater. En aften med Kim Larsen, Bamse og John Mogensen hvor alle de tre elskede musikere er på scenen samtidig, kan kun blive godt – Og det var det også! Meget godt endda.

Af gode grunde var det selvfølgelig ikke de tre originale musikere, der gæstede Sønderborg torsdag. På scenen var Ole Gas, der nærmest er en tro kopi af Kim Larsen. René Jakobsen som den folkekære Bamse og sidst men ikke mindst, Karsten Loft i form af en nærmest en tro kopi af vores allesammens elskede John Mogensen.

Koncerten startede og sluttede med alle tre musikere i en skøn fælles optræden, hvorefter vi skiftevis fik de store hits fra Kim Larsen, både i form af Kim’s egne sange, men også et par af de populære Gasolin numre, som f eks Rabalderstræde. 

Bamse var måske aftenens helt store hit blandt publikum. Der var næppe en sang, hvor publikum ikke sang med på de populære sange fra dengang vi var unge. Hvem kan f eks lade være med at synge med på Vimmersvej eller gynge med til “i en lille båd der gynger” eller de mange andre populære numre. Bamse overraskede også ved at kende til vores elskede ringriderfest og sammen med det oplagte publikum, skulle vi sammen med Bamse lige en tur op på hesten og en have en lille en under vesten, mens vi kigger på pigebenene, jojo, Bamse havde skam styr så de sønderborgensiske traditioner.

John Mogensen, ja her kom der godt gang i fejemøget mens Dybbøl Mølle malede helt ad helvede til mens vi sidder på et værtshus nær Gammel Strand. Da vi nåede til nummeret “Mennesker bliver spist i Polynesien” var det tid til at få to kvindelige publikummer op på scenen og understøtte Mogensen og musikerne. Og lad os bare sige det sådan, aldrig har Sønderborg Teater oplevet to så dygtige og entusiastiske hula dansere.

Fællessang og godt humør var der rigeligt af denne torsdag aften på teateret. Og der var næppe nogen blandt publikum, der ikke godt kunne have fortsat en time eller to mere i selskab med de tre fantastiske musikere og deres ikke mindst lige så fantastiske band.

Læs også...  I dag tyvstarter Strikkefestivalen

GÅET GLIP AF .. ?