Regionsrådsmedlem Susanne Stenstrop Thorsen og folketingskandidat Timm Bøttger, SF, skriver:
En håndbog, der skal hjælpe sundhedspersonalet med at møde LGBTQ+personer med respekt og forståelse,endte med at blive centrum for en debat om woke, kønsidentitet og pronominer i Region Syddanmarks regionsråd.
Debatten endte desværre med, at et flertal i regionsrådet nedstemte håndbogen.
Dog blev håndbogens egentlige formål næsten glemt: At give sundhedspersonalet viden og konkrete redskaber til mødet med patienter og pårørende. Håndbogen er så meget mere end den woke-debat, som den blev gjort til. Det er en frivillig håndbog til sundhedspersonalet, som selv har efterspurgt værktøjer og mere viden om mødet med LGBTQ+personer.
Når der i håndbogen på side 18 gives værktøjer til at spørge åbent frem for at antage, så handler det om meget mere end transpersoner. Det handler eksempelvis om, at man ikke automatisk antager, at to personer af samme køn er kærester eller venner.
Det handler også om heteroseksuelle patienter, der vælger at tage en veninde med til en samtale. De vil næppe bryde sig om automatisk at blive omtalt som kærester. Omvendt kan to kærester af samme køn opleve det som nedværdigende, hvis det automatisk antages, at de blot er venner.
Derfor giver håndbogen et ganske enkelt råd: Spørg eksempelvis: Hvem har du taget med i dag? Frem for at antage, hvilken relation patienten har til sin pårørende. For blot halvanden måned siden oplevede Timm Bøttger selv, hvorfor sådanne redskaber kan være nyttige.
Han var taget med sin mand til en samtale på sygehuset, hvor en studerende på sin første dag spurgte: Nå, har du taget din ven med i dag?
De grinede og forklarede, at de var gift. Den studerende blev rød i hovedet og situationen blev lidt akavet. Timm Bøttger og hans mand tog det ikke tungt. Hun kunne jo ikke vide, at de var gift, og der var ingen grund til at gøre mere ud af det.
Men situationen kunne have været undgået med et ganske enkelt spørgsmål: Hvem har du taget med i dag?
Det er således ikke en debat om, at personalet aldrig må begå fejl. Det handler om at give dem redskaber, der gør mødet lettere for både patienter, pårørende og personale.
I debatten blev det flere gange understreget, at alle mennesker selvfølgelig skal mødes med respekt. Men samtidig blev der udtrykt modstand mod at anvende andre pronominer end han og hun.
Det giver anledning til et grundlæggende spørgsmål: Hvad betyder respekt i praksis, hvis vi ikke er villige til at tage hensyn til, hvordan et andet menneske ønsker at blive tiltalt?
I debatten blev håndbogen flere gange omtalt som instruks, som personalet skulle følge. Men der er en væsentlig forskel på en obligatorisk instruks og en vejledende håndbog, som endda er frivilligt at læse.
Håndbogen er ganske enkelt et redskab, der kan give personalet mere viden og inspiration til mødet med LGBTQ+personer. Den skal ikke erstatte personalets faglige vurderinger eller gøre enhver sproglig fejl til et regelbrud.
Det burde ikke være kontroversielt at give personalet mere viden om de mennesker, de møder i deres arbejde. Alle kommer med forskellige baggrunde, relationer og behov. Og ingen af os ønsker at blive mødt med forkerte antagelser.
Lad os derfor diskutere håndbogen for det, den er tænkt som: Et redskab til at skabe bedre møder mellem mennesker. I sidste ende handler det ikke om woke eller politiske kampe om pronominer. Det handler om patienter, pårørende og sundhedspersonale.
Og de fortjener, at vi tager den samtale alvorligt.
