Årets talent – står der på den nominering fra Sønderborg Kommune Kultur-Idræt & Fritids-forvaltning, der tikkede ind i en e-mail hos Lucas Nielsen i slutningen af februar.
Det betyder, at Folkeoplysningsudvalget har udvalgt Lucas blandt kommunens sportsudøvere – sammen med to andre – og de skal deltage i Fritidsfesten i Koncertsalen Alsion den 4. april. Her hyldes alle kommunens frivillige og sportsudøvere, og her offentliggøres det, hvem der er den heldige modtager af prisen”, skriver Lucas’ far, Ulrik Juncher på Facebook.
Lucas Juncher kører gokart og gør alt, hvad han kan for hele tiden at blive endnu bedre.
Uanset udfaldet er både far og søn meget stolte over denne nominering.
Talentet følges i år op med en to-årig aftale med First Racepoint, der har flere danmarksmesterskaber på holdet. Endvidere har de haft deltagere med til europæiske løb og VM.
Allerede nu har de begge en god fornemmelse for samarbejdet, der starter ud med support i år og fuld deltagelse i sæsonen 2026 – og Luas og Ulrik Juncher siger: Kæmpe tak til alle vores sponsorer, nye som gamle, som er med på rejsen den kommende sæson.