Jimmy Simonsen, Politisk leder for Venstre i Sønderborg, skriver:
Når jeg følger den politiske dagsorden og den offentlige debat om dansk landbrug og fødevareproduktion, må jeg indrømme, at jeg er dybt bekymret. Ikke mindst for de konsekvenser, udviklingen kan få for vores lokale arbejdspladser, virksomheder og familier her i Sønderborg Kommune.
Jeg stiller mig selv spørgsmålet: Er dele af Venstrefløjen i gang med at føre en politik, der på sigt kan afvikle store dele af dansk landbrug og de mange følgeerhverv, der er afhængige af det?
Det er kun få år siden, at minkerhvervet blev lukket under Mette Frederiksens regering og med en milliardregning til skatteborgerne til følge.
Lad mig slå én ting helt fast: Jeg bakker fuldt op om den landspolitiske retning og den linje, som Venstre har lagt i forhold til dansk landbrug og den grønne trepart.
Jeg mener, det er helt afgørende, at Venstre tager ansvar og sidder med ved forhandlingsbordet. Vi må ikke overlade beslutningerne om dansk landbrugs fremtid til Venstrefløjen alene.
Det er netop gennem deltagelse og politisk indflydelse, at vi kan sikre den nødvendige balance mellem hensynet til miljøet, dyrevelfærden og et stærkt, konkurrencedygtigt og levedygtigt dansk landbrug.
Selvfølgelig skal vi passe på vores vandmiljø, og selvfølgelig skal dyrene behandles ordentligt. Lad mig slå det helt fast!
Men den grønne omstilling skal ske med fornuft og respekt for de virksomheder og mennesker, der hver dag skaber værdier og arbejdspladser i Danmark. Grøn omstilling og bedre dyrevelfærd må aldrig blive et andet ord for afvikling af dansk fødevareproduktion.
Med vedtagelsen af gødningsloven L5 og de økonomiske konsekvenser, den kan få for landbruget samt de politiske forslag om begrænsninger i byggeri og ombygninger til svineproduktion, er jeg alvorligt bekymret for, om vi risikerer at bremse investeringerne i dansk landbrug og fødevareproduktion.
Når vi samtidig hører ministre argumentere for, at Danmark ikke bør producere flere svin end vi selv kan spise, bliver min bekymring kun større. For hvad er det egentlig for en retning, vi ønsker for dansk landbrug?
Danmark er et eksportland. Vi lever af at producere varer og løsninger, som efterspørges langt ud over vores egne grænser.
Skal Danfoss så også kun producere de pumper og løsninger, vi kan bruge i Danmark? Eller skal Novo Nordisk kun producere insulin til de danske patienter?
Jeg ved godt, at sammenligningen ikke er én til én. Men princippet er vigtigt.
Vi skal ikke begrænse dansk produktion til størrelsen på vores hjemmemarked. Det kan ikke være et argument for den grønne omstilling og rent vand. Vi skal skabe rammerne for, at danske virksomheder kan udvikle sig, investere og eksportere sammen med den grønne omstilling og det kræver tid.
Besøg på slagteriet i Blans gjorde et stort indtryk
Jeg har for nylig besøgt svineslagteriet i Blans, hvor jeg med egne øjne har set, hvor stor og vigtig en arbejdsplads vi har her i Sønderborg Kommune.
Det gjorde et stort indtryk på mig at opleve produktionen og få et indblik i en virksomhed, som hver dag er med til at skabe arbejdspladser, eksportindtægter og værdi for vores lokalområde.
På slagteriet beskæftiges omkring 1.200 dygtige medarbejdere. Dertil kommer de mange følgearbejdspladser indenfor blandt andet transport, service og andre erhverv. Efter min vurdering taler vi samlet om mod 1.500 arbejdspladser i vores kommune.
Men bag hver eneste arbejdsplads står der mennesker og familier, som vil blive direkte berørt, hvis arbejdspladserne forsvinder. Det må vi aldrig glemme, når vi diskuterer landbrugets og fødevareproduktionens fremtid. For det handler ikke kun om tal, produktion og eksport. Det handler om mennesker, der hver dag går på arbejde, forsørger deres familier og bidrager til vores lokalsamfund.
Et tab af arbejdspladser rammer ikke kun den enkelte medarbejder. Det rammer også ægtefæller, børn og hele familier, som har bygget deres hverdag og fremtid op omkring en arbejdsplads.
Og konsekvenserne stopper ikke ved fabriksporten. De kan mærkes i vores lokalsamfund, i butikkerne, i foreningslivet, skatteindtægter til velfærd og i den lokale økonomi.
Efter mit besøg på slagteriet i Blans står det endnu tydeligere for mig, hvor afgørende det er, at vi politisk kæmper for at fastholde disse arbejdspladser i Sønderborg Kommune.
Som lokalpolitiker, viceborgmester og formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget føler jeg et særligt ansvar for, at vi både fastholder og udvikler vores eksisterende arbejdspladser.
Derfor bekymrer det mig dybt, hvis de politiske rammevilkår for dansk svineproduktion bliver så vanskelige, at produktionen risikerer at flytte ud af landet. For så risikerer vi også at miste slagterierne og arbejdspladserne. Det vil være en katastrofe for Sønderborg-området.
Efterspørgslen efter svinekød forsvinder jo ikke, fordi vi begrænser produktionen i Danmark. Risikoen er blot, at grisene bliver produceret i andre lande, eksempelvis syd for grænsen og så kan både slagterierne og arbejdspladserne følge med.
Det samme gælder vores mejerier. I Kruså har vi et stort mejeri, som er afhængig af, at der fortsat produceres mælk. Hvis råvarerne forsvinder, risikerer produktionen og arbejdspladserne også at forsvinde.
Bliver industrien den næste?
Som lokalpolitiker er jeg bekymret for vores landbrug og fødevareerhverv. Men som virksomhedsejer er jeg også begyndt at stille mig selv spørgsmålet:
Hvad bliver det næste?
Er det industrien?
Jeg driver selv en mindre maskinfabrik og ved derfor, hvor afgørende stabile rammevilkår er for vores muligheder for at investere, udvikle og skabe arbejdspladser. Vi bruger mineralske olier i vores produktion, og vores bearbejdningscentre bruger mange tusinde kilowatt-timer strøm.
Hvad sker der, hvis nye politiske krav og begrænsninger gør det så dyrt eller besværligt at producere i Danmark – eller strømmen skal bruges til den grønne omstilling – at virksomhederne ikke længere kan konkurrere?
Det er en reel bekymring, som jeg mener, vi skal tage alvorligt.
For når først en virksomhed har flyttet sin produktion ud af Danmark, er det meget vanskeligt at få den tilbage.
Vi skal naturligvis udvikle vores virksomheder og gøre produktionen mere bæredygtig. Det arbejder mange danske virksomheder allerede målrettet med. Men vi må ikke stille så mange krav og skabe så stor usikkerhed, at vi ender med at skubbe investeringer og arbejdspladser ud af landet.
Vi skal gøre Sønderborg rigere – ikke fattigere
Noget af det vigtigste for mig som lokalpolitiker er – og har altid været – hvordan vi kan gøre vores lokalområde rigere. Det kræver vækst, udvikling, investeringer og flere private arbejdspladser. Når virksomhederne tjener penge, investerer og ansætter flere medarbejdere, skaber det også grundlaget for vores fælles velfærd.
Når kagen bliver større, får vi mere at dele ud til vores skoler, daginstitutioner, ældrepleje, foreningsliv og alle de andre områder, som vi gerne vil udvikle.
Derfor er det også helt afgørende, at vi ikke fører en politik, som gør det vanskeligere at drive virksomhed i Danmark.
Jeg bakker op om Venstres landspolitiske linje, fordi jeg grundlæggende tror på, at ansvarlig grøn omstilling, hensynet til vores natur og et stærkt erhvervsliv kan gå hånd i hånd.
Men netop derfor mener jeg også, at vi skal være meget opmærksomme på de samlede konsekvenser af nye krav, afgifter og begrænsninger.
For selv om hvert enkelt politisk forslag kan have et fornuftigt formål, kan de samlede konsekvenser blive alvorlige for virksomhedernes konkurrenceevne og dermed for vores arbejdspladser.
Vi skal passe på miljøet, men vi skal også passe på de mennesker og familier, der hver dag er med til at skabe værdierne i vores samfund. For mig handler det ikke om at vælge mellem miljø og arbejdspladser. Det handler om at sikre begge dele og her vil jeg som Venstre-politiker fortsat kæmpe for, at vi udvikler dansk landbrug og industri frem for at afvikle.
Vi skal have ambitioner om både grøn omstilling, bedre dyrevelfærd, et renere vandmiljø og et stærkt dansk erhvervsliv, der er bæredygtigt og levedygtigt. Det ene må ikke udelukke det andet.
Vi skal ikke eksportere vores arbejdspladser og importere de varer, vi selv kunne have produceret. For bag hver eneste arbejdsplads står der mennesker og familier, som fortjener, at vi som politikere tænker os grundigt om, inden vi træffer beslutninger, der kan få uoprettelige konsekvenser.
Det skylder vi medarbejderne på slagteriet i Blans, vores landmænd, vores virksomheder og alle de familier, der er afhængige af arbejdspladserne.
Vi skal skabe vækst og udvikling – ikke afvikling.
Det er den retning, jeg vil arbejde for, både som Venstre-politiker og som lokalpolitiker i Sønderborg Kommune.
