Byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt, SF, reagerer på Jimmy Simonsen debatindlæg:
Jimmy Simonsen, jeg deler dit ønske om at bevare arbejdspladserne i Blans og sikre et stærkt erhvervsliv i Sønderborg Kommune. Medarbejderne og deres familier fortjener, at vi tager deres fremtid alvorligt. Det gør vi også i SF.
Men jeg har svært ved at gennemskue, hvad du konkret ønsker ændret. Du skriver, at du støtter Venstres landspolitiske linje og den grønne trepart. Samtidig advarer du mod kravene til landbruget. Hvilke krav mener du går for langt, og hvordan vil du så sikre de nødvendige forbedringer af vores vandmiljø?
I dit indlæg bevæger du dig fra mink og svineproduktion til Danfoss, Novo Nordisk og din egen maskinfabrik. Det er meget forskellige produktioner og problemstillinger, som bliver samlet i én fortælling om truede arbejdspladser. Jeg savner dokumentation for sammenhængene.
Jeg synes også, du tegner et urimeligt billede af SFs ambitioner. Vi ønsker et landbrug, som kan producere fødevarer og skabe arbejdspladser indenfor rammer, der også sikrer rent drikkevand, et sundt havmiljø og ordentlig dyrevelfærd.
Når du efterlyser mere tid til omstillingen, savner jeg historikken. Allerede i 1998 blev der åbnet for frivillige aftaler med landmænd om at beskytte grundvandet mod pesticider og nitrat mod økonomisk kompensation. I 2019 kom en målrettet indsats for beskyttelse omkring drikkevandsboringerne. Alligevel oplyste Miljøministeriet i maj 2024, at beskyttelsen kun var gennemført i 19 procent af de boringsnære områder, der skulle beskyttes.
Ansvaret for den langsomme indsats er også politisk. Men vi kan ikke blive ved med at efterlyse mere tid uden at svare på, hvornår beskyttelsen så skal være på plads.
Du beskriver udførligt de mulige konsekvenser af at stille krav. Jeg savner, at du forholder dig lige så konkret til konsekvenserne af at lade være. Det har også en pris, når vores vandmiljø belastes, og naturen forringes. Hvem skal betale den regning?
Sammenligningen med Danfoss og Novo Nordisk besvarer ikke det spørgsmål. Eksport er ikke i sig selv problemet. Vi skal vurdere produktionens belastning og stille krav til, hvordan den foregår. Det gælder både landbrug og industri.
Når du kobler miljøkrav sammen med risikoen for lukkede slagterier og udflytning af industri, bør du underbygge den sammenhæng. En bekymring er ikke i sig selv dokumentation for, at bestemte politiske forslag vil koste arbejdspladserne i Blans.
Min egen retning er klar: Vi skal arbejde for at gennemføre den grønne trepart, beskytte vores drikkevand og mindske belastningen af vores fjorde. I den lokale indsats skal vi samarbejde med landmænd, virksomheder og medarbejdere om løsningerne. Hensynet til arbejdspladser skal indgå i arbejdet, og det skal de nødvendige forbedringer for natur og vandmiljø også.
Virksomheder og medarbejdere har brug for klare rammer for at kunne planlægge og investere. Derfor må opbakningen til den grønne omstilling også følges af konkrete handlinger og tydelige mål.
Som lokalpolitikere har vi ansvar for både arbejdspladserne og det vand og den natur, vi giver videre til vores børn og børnebørn. Jeg forventer, at vi tager begge dele lige alvorligt.



