Sys Bjerre og Kasper Buch på scenen i Sønderborghus

Sys Bjerre og Kasper Buch på scenen i Sønderborghus
Kasper Buch. Foto: Flemming Grøn. Foto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

På lørdag kan du opleve Sys Bjerre i Sønderborghus, hvor hendes sange vil kredse om menneskets finurligheder, vores vaner og de liv, vi lever. Sys Bjerre observerer skarpt og tør både prikke til andre og rette blikket mod sig selv – altid med humor, men med alvor og ægthed lige under overfladen.

Det skriver Sønderborghus.

På scenen optræder hun i duoformat sammen med guitaristen Mads Reinhold.

Kasper Buch spiller også

Kasper Buch er en sangskriver fra Tønder, der med sin karakteristiske stemme fortsat formår at sætte ord og lyd på det, mange føler, men sjældent får sagt.

Hans koncerter er kendt for deres ægthed og intensitet – båret af stærke sange, dygtige musikere og en sjælden evne til at skabe forbindelse mellem scene og sal.

Som ambassadør for Angst- og Stressforeningen fortsætter han desuden sit engagement i debatten om psykisk sårbarhed – et tema, der fortsat finder naturlig genklang i hans musik.

Læs også...  Garn uden grænser har åbnet Strikkefestivalen

GÅET GLIP AF .. ?