Comedy: Open Mic i Kinorama

Comedy: Open Mic i Kinorama
Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Kinorama i Borgen har genoplivet Open Mic, hvor spirende comedy talenter kan prøve sig selv af i trygge rammer. Her kan publikum nyde en masse gode grin på 1. klasse og det er på fredag klokken 19:00.

Open Mic er komikkens legeplads hvor nye og håbefulde komikere kan prøve sig selv af foran et publikum. Mindre erfarne komikere eller amatører får chancen for at få et spot på scenen i ca. 10 minutter. For nogle er det måske første gang i spotlyset, mens det for andre handler om at forfine håndværket og få jokes og timing til at gå op i en højere enhed, skriver arrangørerne Asger Madsen og Søren Vandkær Thomsen.

Som publikum ved man derfor aldrig, hvem man kommer til at opleve på scenen. Søren Vandkær er aftenens vært og har, udover at binde aftenen sammen, også til opgave at prikke nye upcoming komikere på skulderen, så der altid er forskellige nye talenter på scenen.

Open Mic foregår i den store sal 1 i Kinorama. Her er både komfort, lys og lyd perfekt til optrædener af denne art. Lige uden for salen vil der være mulighed for at købe drikkevarer som øl, vin og vand så der er med andre ord lagt op til en hyggelig og uformel aften med gode grin.

Du køber billet på Kinoramas hjemmeside.

Har du fået lyst til at prøve dit comedytalent af til Open Mic i Kinorama på fredag eller en anden gang, så send en mail til vandkaer@mail.dk – skriv Open Mic i emnefeltet.

Læs også...  Hvor langt rækker naturvidenskabens forklaringer?

GÅET GLIP AF .. ?