Nu er det hyggeligt at nyde et par timer i Café Alsion

Hyggestemning i Alsion. Foto af: Bo Bach Jensen


Ole Kæhler
Ole Kæhler
28. marts 2025 kl. 20:03

Læsetid: 2 minutter


Lige så roligt og stille er Alsions direktør, Martin Nørbæk, gået i gang med at skabe hygge i lokalerne, hvor gæsterne er, inden de går ind i Koncertsalen og nyder en koncert eller et show.

“Vi har sat nogle store lamper op, som giver et behageligt lys og det er jo sådan, at lys skaber stemning”, siger Martin Nørbæk til Nært & Nyt. Ved indgangen var tidligere program-plakater på væggen og de er erstattet af en projektor.

“Det bliver sådan, at oplevelser i Alsions koncertsal starter, på parkeringspladsen”, siger direktøren og fortæller, at i første omgang har det handler om at få gjort det rart at være backstage.

Café Alsion er også forandret og blandt andet er der kommet en bar under trappen, så der er en chance for, at alle koncertgæsterne kan nå at få lidt at drikke i pausen – og så er Heidi Semberg ansat som restaurantchef.

“Jeg vil sørge for, vores serveringspersonale er på mærkerne og har jeg gjort cafeen mere hyggelig”, siger Heidi Semberg, som har erfaringer med fra forskellige steder i Sønderjylland.

“Der er kommet duge på bordene og så trækker vi et gardin igennem lokalet, så der kommer en mere intim atmosfære. Det virker rigtigt godt, når der også er blomster og lys på bordene. Det giver restaurant-stemning – og selvfølgelig bliver dækket flot op, når der inviteres til spisning”.

Heidi Semberg håber, at gæster til arrangementer i Koncertsalen kommer en time eller to inden forestillingen og hygger sig, nyder lidt godt at spise og får en helhedsoplevelse.

“Cafeen er selvfølgelig åben, når der er arrangementer”, siger hun.