På Skt. Mikkels dag inviterer Havbjerg Kirke og Sønderborg Frivillige Brandværnsorkester til kirkekoncert og det er tirsdag, kl. 19.00 i Havnbjerg Kirke.
Lørdag brugte musikerne dagen på at finpudse programmet til efterårets kirkekoncert, og nu er de klar til at møde publikum i Havnbjerg Kirkes særlige rum.
Orkestret har valgt overskriften ’Musik til eftertanke’. Her får musikken lov til at skabe et rum for både ro, nærvær og eftertanke.
Med dirigent Trine Thomsen i spidsen har orkestret sammensat et program, hvor messingblæsernes klang og kirkens akustik spiller sammen. Det bliver en koncert, hvor der både er plads til de store musikalske øjeblikke og til at lade tankerne falde til ro.
“Temaet for aftenen er lys fordi vi fejrer englen Michael og at høsten slutter, så vi binder det hele sammen med at der skal være glæde og lys over det i skal høre”, siger Trine Thomsen.
En kirkekoncert giver samtidig publikum mulighed for at opleve Sønderborg Frivillige Brandværnsorkester i andre rammer end dem, mange kender fra ringridning og udendørs arrangementer. I Havnbjerg Kirke får musikken en anden nærhed, og orkestret håber at kunne give publikum en stemningsfuld aften, hvor der er tid til at lytte.
Koncerten er gratis og alle er velkommen.



