Med lanceringen af LOHFF | THORNING samles kræfterne i én samlet enhed – skabt af stærke faglige traditioner fra både LOHFF Management Consultants og PULS Human Relations – med ét klart mål: At skabe en fokuseret og specialiseret enhed med dyb ekspertise inden for Executive Search, ledelsesrådgivning og outplacement på øverste ledelsesniveau.
LOHFF | THORNING imødekommer markedets stigende efterspørgsel efter både specialisering og bredde – og bliver en af branchens stærkeste full-service enheder med over 15 erfarne konsulenter fordelt på kontorer i København, Vejle og Sønderborg.
Mere kapacitet – mere ekspertise
Med LOHFF | THORNING styrkes rekruttering på executive-niveau og den strategiske HR-rådgivning. LOHFF | THORNING favner dermed både strategisk rekruttering på executive-niveau og operationel HR-drift via sine specialiserede fagteams.
“LOHFF | THORNING er ikke et opgør med det eksisterende – tværtimod,” understreger John Lohff i en pressemeddelelse.
“Vores hidtidige kunder vil fortsat opleve den samme tilgang, de samme konsulenter og den samme kvalitet i leverancerne, som de kender og værdsætter, men vi styrker teamet og dermed også vores samlede kompetencer”.
Sammenlægningen betyder, at vi nu står med et endnu stærkere hold, der favner hele rejsen fra strategisk rekruttering til organisationsudvikling på ledelsesniveau.
Et brand skabt i tæt dialog med markedet
“Vi har lyttet til vores kunder og kan se, at direktioner og bestyrelser søger partnere med både specialiseret viden og stærke HR-kompetencer”, siger Marck Thorning og fortsætter
“LOHFF | THORNING er vores svar på den efterspørgsel – et samlet, fokuseret team med dokumenteret erfaring og høj faglighed”.
Det nye brand kombinerer det bedste fra to verdener – og forener indsigt, netværk og specialistkompetencer i én slagkraftig enhed der tilbyder rekruttering og rådgivning af ledere og nøglepersoner på tværs af dansk erhvervsliv.