Det ville gøre en forskel og være godt, hvis pårørende til mennesker med psykisk sygdom oplevede, at de kunne spille en aktiv og konstruktiv rolle i behandlingsforløbet – og samtidig selv fik den støtte og hjælp, de har behov for.
Bedre Psykiatri Sønderborg har inviteret cheflæge Klaus Müller Nielsen til åben pårørendecafé, hvor der sættes fokus på meningsfulde tilbud til pårørende.
Det er tirsdag aften fra klokken 19 aften vil Klaus Müller Nielsen vil stå i spidsen for en fælles snak, hvor formålet er at samle ideer og input til, hvordan et meningsfuldt og hjælpsomt tilbud til pårørende kan se ud, skriver Bedre Psykiatri Sønderborg.
Hvis du skal med til den gratis pårørendecafé, som foregår i Frivillighedens Hus, så skal du tilmelde dig på Bedre Psykiatris hjemmeside.