På fredag er der igen gratis koncert i Æ Værksted i Augustenborg, hvor Uncanny Valley, Echo of Rock og Børges Blues Band spiller fra klokken 20.
“Der skal ikke betales entré, men vi lader hatten gå rundt, så musikerne får dækket deres transportudgifter”, siger Søren Thomsen fra Æ Værksted.
“Vi sælger ikke drikkevarer, men gæsterne er velkomne til selv at tage med”.
Døren åbnes klokken 19.




