Fredag aften var Haydns Årstiderne på programmet i Koncertsalen Alsion og det skyldes, det er en tradition, at Sønderjyllands Symfoniorkester opfører et af de store oratorier i samarbejde med Flensburger Bach-Chor og Symphonischer Chor Hamburg.
Denne gang var valget faldet på Haydns Årstiderne, dirigenten Matthias Janz og solisterne Annija Adamsone, Matthias Stier og Matthias Winckhler
Årstiderne er en hyldest til naturen og livet på landet. Tekstgrundlaget er engelske digte af James Thomson, der skildrer de fire årstider gennem naturbeskrivelser, landlig aktivitet og festlige højtider.
Det begyndte med foråret og Vædderens Tegn, den klare sols stråler og jordens skød, der er tøet op – og sluttede med vinterens komme. Det var også et billede på et liv, hvor den korte vår er afblomstret og sommerens kraft udtømt. Den blege vinter nærmer sig og viser dig den åbne grav.
Symfoniorkestret spiller igen næste fredag, hvor det er Mozarts c-mol-messe, der er på programmet og med på scenen er Philharmonisk Kor.
Du finder billetter på symfoniorkestrets hjemmeside.


