Snart kan du bestille blide osteopatiske behandlinger til din hund

Snart kan du bestille blide osteopatiske behandlinger til din hund
Her flytter Guldhammer PetCare ind. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Guldhammer PetCare i Børkop kommer til Sønderborg og fra 1. november åbner de på Jernbanegade 44A.

”Jeg behandler allerede hunde i Sønderborg og det er hjemme hos ejerne – og jeg får løbende henvendelser, så det giver god mening at åbne en klinik i Sønderborg”, siger Karina Guldhammer til Nært & Nyt. Hun har flere klinikker i jyske byer.

”Det gælder jo om at få bredt de gode behandlinger mest muligt ud”, siger hun.

Hos Guldhammer PetCare arbejdes der med manuel behandling med fokus på hundens krop, bevægelighed og velvære – med udgangspunkt i osteopatiens principper.

Behandlingen gavner din hunds velvære og har til formål at understøtte kroppens naturlige balance og kan blandt andet hjælpe med:

At løsne spændinger i muskler og bindevæv

At optimere bevægelighed i led og krop

At understøtte en mere fri og ubesværet bevægelse

At bidrage til øget kropsbevidsthed og balance

At støtte restitution efter belastning, skade eller inaktivitet

At øge trivsel og velvære – både hos den aktive sportshund, seniorhunden og familiehunden

Behandlingen er altid blid, tilpasset den enkelte hund og foregår på hundens præmisser.

Booking og åbningstider

Alle tider bookes via hjemmesiden: Guldhammerpetcare.dk

I opstartsfasen vil der være faste dage, som er åbne for onlinebooking på adressen i Sønderborg og der åbnes løbende for flere tider.

Læs også...  Fra butik til hjerte - Kop & Kande støtter julemærkehjemmene

GÅET GLIP AF .. ?