Teknik, By og Boligudvalget indstillede i begyndelsen af april til Byrådet at godkende lokalplanen for et nyt kollegie i Sønderborg By. Det drejer sig om den tidligere DSB-grund og Sønderborg Kommune går nu i gang med at klargøre grunden til et kommende byggeri. Derfor skal de eksisterende bygninger på grunden rives ned.
Grunden bruges i dag som parkeringsplads. Det vil ikke længere være muligt at parkere på grunden, når arbejdet går i gang fra mandag den 5. maj, skriver kommunen.
Sanering og nedrivning
Firmaet Kingo Karlsen A/S vil begynde på at fjerne af asbest og slibe vægge med mere fra tidligst den 5. maj og frem til udgangen af juni. Herefter begynder nedrivningen, som varer indtil slutningen. Under arbejdet vil der også kommed spuns i en kælder på grunden. Det arbejde foregår i juni og juli.
I forbindelse med nedrivningen af den nordligste bygning vil en del af parkeringspladsen ved Rebslagergade samt sti-forbindelsen fra Rebslagergade til Herman Bangs Gade blive spærret. Senest tre uger forud for afspærringen vil Sønderborg Kommune informere mere om afspærringerne.
Byrådet har godkendelsen af lokalplanen på dagsordenen onsdag aften.