Ruben Fønsbo, som i dag er præst i Kirkens Korshær, har tidligere været indsat i Statsfængslet Enner Mark. Til hans held var han indsat som præst og ikke til afsoning – og netop jobbet som fængselspræst var det, som han fortalte om tirsdag aften i Frivillighedens Hus, hvor foreningen Bedre Psykiatri var vært.

“Jeg vil lægge ud med at fortælle om mit yndlingsemne, nemlig mig selv. Og jeg er født i Sønderborg, men flyttede herfra i en tidlig alder. I mit liv har jeg aldrig styret efter en plan, men ligesom taget tingene hen ad vejen. Jeg kom tilbage til Sønderborg en tid, hvor jeg var sergentelev på kasernen og tog videre til Farum og blev officer af reserven”, sagde Ruben Fønsbo.

“Derefter tog jeg til Aarhus, hvor jeg arbejdede i et reklamebranchen – og så tænkte jeg, der skulle ske noget andet. Jeg har altid ment, at det at være præst ville være spændende og begyndte at læse teologi og efter godt ni år blev jeg færdig. Det tog tid, fordi jeg arbejdede ved siden af studiet”.

“Nogle mente, at skridtet fra reklamebranchen til præst var stort. Men det er faktisk samme opgave. Nu reklamerer jeg bare for noget, som jeg tror på”.

Ruben Fønsbo blev også uddannet feltpræst og har været udsendt flere gange.

“Netop det har gavnet mig meget i mit arbejde i Enner Mark, hvor der er 250 indsatte og 280 ansatte.  I fængslet placeres de indsatte i fem blokke, hvor der er gange med plads til seks indsatte. Man gør meget ud af at placere den enkelte et sted, hvor han passer ind. De indsatte laver nemlig mad sammen, laver kostplaner og handler fælles ind. Det er rigtigt godt for dem, der slet ikke kan lave mad. Nogle af dem vidste ikke, at en købepizza bliver bedre efter, den har været i ovnen”, sagde den nu tidligere fængselspræst og lod det skinne igennem, at indsatte ofte er sårbare mennesker.

Flere slags indsatte

“Der er familier, som lever af kriminalitet og de ser fængselsophold som en del af livet og tit ser vi, at den livsstil går igen fra far til sønner. De har valgt det liv. Så er der også dem, som begår noget kriminelt og det sker kun en enkelt eller ganske få gange, så finder de andre veje”.

Han fortalte også, at der er psykisk sårbare og psykisk syge i statsfængslet Enner Mark.

“De er på en særligt sikret afdeling – og det er ren opbevaring, hvor de er alene i deres celle i 23 timer timer i døgnet kun afbrudt af en times gårdtur”.

Frirum i fængslet

Der er en kirke i fængslet og den ser de indsatte som et frirum, fordi der ikke er overvågningskameraer og de kommer der gerne. Det tæller også, der er kaffe og Nutella-madder efter Gudstjenesten.

“Og så er der en kvinde, Trine, som synger og spiller, så store muskuløse, tatoverede mænd fælder en tåre, en tåre som viser, at der er et menneske bag facaden – og det gør, at jeg kan få en snak med den store og stærke, når jeg siger til ham, jeg så han blev rørt. Så er der hul igennem”, sagde Ruben Fønsbo.

Muslimske indsatte har også et bederum og lige nu arbejdes på, at de også får en imam.

“Og så vil jeg lige fortælle, at én procent af os etniske danske begår kriminalitet – og to procent af de ikke etnisk danske også gør det. Altså er der flere danskere end ikke etnisk danske i fængslerne”

Læg egoet til side

Ruben Fønsbo fortalte, at som fængselspræst skal man lægge egoet til side. En fængselspræst kan ikke redde nogen ud af kriminalitet, redde nogen fra selvmord eller få dem løsladt.

“Når en indsat fortæller, han vil begå selvmord, så spurgte jeg gerne, hvorfor han så var levende endnu – og det er der altid grunde til. Og man kan lytte, lindre – men ikke løse nogen problemer”.

“Det jeg gjorde, det var at give mig rigtig god tid til at snakke med de mennesker, der sad i fængslet og gerne over en kop kaffe. Og jeg lyttede, sagde ikke så meget, fordi jeg ikke havde nogle løsninger på deres problemer. Man snakken gjorde, at de nogle gange selv fandt den”.

“Og det gør en forskel, når man møder en indsat som et menneske og ikke bare en indsat – det er fængselspersonalet ikke ret gode til. De tænker i sikkerhed, altså magt – og der er der endnu ikke kommet noget godt ud af. Alene det at fængselsbetjentene går i lyseblå skjorter, det virker som en rød klud på indsatte”.

Hvordan bekæmpes genganger-kriminalitet?

Efter at Ruben Fønsbo havde talt i en times tid, blev der tid til spørgsmål – og flere ville gerne vide, hvordan vi undgår, at løsladte tit kommer i fængsel igen.

“Det er der 34 procent, der gør og regeringen har sat nogle straffe op, hvilket gør det værre. Antallet af gengangere kan gøres mindre ved at uddanne de indsatte. Gerne i et håndværk, fordi mange af dem er det, som Niels Hausgaard kalder praktisk begavede, altså gode med deres hænder”.

I USA er straffene væsentlig hårdere end i Danmark og tilbagefaldsprocenten derovre er på 86.

“Der skal også gøres noget for at bryde mønstrene i de familier, der har kriminalitet som erhverv. Her skal man fjerne børnene og sørge for, at de får en uddannelse, så de kan opleve, at det faktisk er ret fedt at være helt almindelig skatteborger”

“Så er der den gruppe, som begår kriminalitet, fordi de er psykisk syge. De skal have den hjælp, som de har brug for. Både de psykisk syge, der ikke har begået kriminalitet og dem, der har – og det er vigtigt at huske, de er syge, ikke onde. De ting, som nogle af dem gjorde, gav menings for dem, da de begik det. Eksempelvis ham, der vågnede, fordi barnet lå og græd. Han kvalte konen og gravede barnet i haven. Det gav mening for ham”

Løslades med kæmpe gæld

Når indsatte løslades, så venter en regning for afsoningen og for sagsomkostningerne.

“Den kan være på alt fra 20.000 kroner og til over en halv million kroner – og Gældsstyrelsen gør, hvad der er muligt for at få pengene. Det er sjældent det lykkes, men gælden er en hæmsko for et liv uden kriminalitet. Og så er der også det, at indsatte, som prøveløslades får hjælp til at finde bolig, job eller vej til jobcentrene. De som løslades efter at siddet fuld tid, de får ingen hjælp. Her tænker Kriminalforsorgen, at opholdet i fængslet har resocialiseret dem”.