Kaldt til brand i rækkehus

Brandbiler fra Sydals. KGF Foto. Arkivfoto


Ole Kæhler
Ole Kæhler
10. marts 2025 kl. 17:51

Læsetid: < 1 minut


Mandag eftermiddag klokken 16:42 kørte brandmænd fra Sydals Frivillige Brandværn sammen med kollegaerne fra Kegnæs frivillige brandværn til Lysabild.

“Udkaldet var til en brand i et rækkehus på Nørregade, men det viste sig, at en mand havde ordnet have og sat ild til noget kvas, som lå på en trillebør”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til Nært & Nyt Sønderborg.

“Trillebøren var et stykke fra huset, så der var ingen fare på færde. Men det er altså sådan, at haveaffald ikke bare skal brændes af, men køres på genbrugspladsen”.

Det var en af naboerne, som havde set kraftig røg og derfor havde ringet 112.