Nu forvandles sygeplejekollegie til Ediths Hus

Nu forvandles sygeplejekollegie til Ediths Hus
Viceborgmester Jimmy Simonsen svinger hammeren. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Det tidligere sygeplejekollegie på Sydvang i Sønderborg skal forandres til et moderne kollegie og Boligforeningen B42 har bestemt, at det skal hedde Ediths Hus efter navnet på den første forstanderinde.

“I dag, mandag, starter vi på en totalrenovering af bygningen og den bliver lavet med respekt for fortid og fremtid. Værelserne bliver tidssvarende og den gamle regel om der ikke må komme herrebesøg på værelserne, kommer ikke med”, sagde bestyrelsesformand Finn Marquardsen, inden hammeren skulle svinges af viceborgmester Jimmy Simonsen, som også holdt en kort tale:

“Jeg er glad for at være med i dag, hvor vi sætter gang i forandringen af bygningen og jeg vil også sige, at vi fra Byrådet ikke så vant til at skulle slå noget ned”, sagde Jimmy Simonsen og fortsatte:

“Moderniseringen af kollegiet er med til at vise, at Sønderborg stadig er en uddannelsesby. Efter Sergentskolen og Sygeplejeskolen lukkede, har vi fundet nye veje”.

Efter ordene svingede han hammeren og et skilt med navnet på det moderniserede kollegie blev synligt.

De studerende, som får studiestart i sommeren 2028, bliver de første, som flytter ind i den moderniserede bygning, som er fra 1937.

I samarbejde med Arkitekterne Blaavand & Hansson har Boligforeningen B42 udviklet renoveringsplanen, hvor den eksisterende bygning bliver til 57 attraktive studieboliger, der med blandt andet fællesområder i stueetagen, som kollegiets naturlige kerne vil kunne tilbyde helt andre moderne rammer for de kommende beboeres studieliv.

Se mere på Boligforeningen B42’s hjemmeside.

Med et enkelt slag afslørede viceborgmesteren sygeplejekollegiets nye navn. Foto: Ole Kæhler

 

Læs også...  Få inspiration til fremtidens karrierevalg - oplev en virksomhed

GÅET GLIP AF .. ?