Niels Krause Kjær: Storbyen er idealet og provinsen taberen

Niels Krause Kjær: Storbyen er idealet og provinsen taberen
Niels Krause Kjær. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Torsdag den 8. oktober kommer Niels Krause-Kjær til Nordals med sit foredrag om bondesamfundet, der på få årtier forsvandt, og hvor storbyen er blevet idealet og provinsen taberen.

Det skriver Oksbøl/Nordborg Pastorat og fortæller, foredraget holdes på Oksbøl Friskole klokken 19.

Aftenens foredrag tager udgangspunkt i Niels Krause-Kjærs stærkt anmelderroste roman, Ude for uden, en fortælling, der bygger på en vandrebog skrevet af hans far og hans højskolekammerater – alle landmænd, der i vandrebogen over flere årtier skriver til hinanden om deres drømme og skuffelser i en landbokultur i opløsning.

Foredraget er en levende blanding af personlige erindringer, historiske perspektiver og litterær fortælling. Med stor indsigt og fortællerglæde reflekterer Niels Krause-Kjær om de forskydninger, der har formet det Danmark, vi kender i dag.

Billetter á 125 kroner kan købes online på Oksbøl/Nordborg pastorats hjemmeside. Har du brug for hjælp til billetkøb, så kontakt Ole Nielsky på telefon 23610094. Bedst mellem kl. 9.00 0g 11.00 – dog ikke mandage.

Læs også...  Gammelt Nyt: Dengang var russiske krigsskibe velkommen

GÅET GLIP AF .. ?