Tirsdag den 20. maj kommer skibet MS Nordstjernen til Sønderborg Havn. Ombord er cirka 70 passagerer og 26 besætningsmedlemmer. Skibet besøger i Sønderborg som en del af et krydstogt mellem Warnemünde i Tyskland og Oslo i Norge.
Skibet forventes at ankomme kl. 9, hvor det modtages af borgmester Erik Lauritzen, havnefoged Anders Husted, turistværter fra Sønderborg Kommune og herolder fra Ringriderfesten i Sønderborg, skriver Sønderborg Kommune.
Skibets passagerer har mulighed for at deltage på to ture, som er arrangeret af Visit Sønderborg: En byvandring i Sønderborg by om formiddagen og en bustur rundt i kommunen om eftermiddagen. Der er også mulighed for at opleve Sønderborg på egen hånd.
Skibet lægger til ved havnen mellem Havbohuset og MultiKulturhuset, hvor det kan ses frem til cirka kl. 18.
Det er ikke muligt at komme ombord.