Mandage mellem klokken 9 og 12 spilles der skomar i Sønderborg Billard Club i lokalerne på Sønderborg Kaserne.
Det er for alle der har lyst til at deltage så bare mød op, skriver billardklubben.
Skomar, som er den gren af billardsporten, der er meget fokus på lige nu. Så ud over det traditionelle keglebillard kan der nu også spilles og trænes til skomar-turneringer, hvor der jo hvert år er et stort Skomar-Champ ved juletid.
Der spilles både i DDBU-regi og i en seniorklub med spillere fra Sønderborg, Bov, Aabenraa, Gråsten og Nordals. Seniorkampene spilles en fast ugedag om formiddagen og kampene i DDBU-regi spilles om aftenen fra kl 18, oplyser Sønderborg Billard Club.
Det er også muligt at være medlem og spille uden at deltage i turneringer, ligesom der også er hygge og kaffe i klubben.
Der trænes som nævnt fra kl 9 til kl 12 på mandage samt enkelte aftener. Herudover fungerer klubben som en nøgleklub og det gør, at man som medlem, kan spille på det tidspunkt, der bedst passer i hverdagen.
Tirsdage fra 18:30 til 21 er der klubaften, hvor der både trænes og tages imod nye medlemmer.



