Guldhammer Petcare har åbnet klinik i Sønderborg

Guldhammer Petcare har åbnet klinik i Sønderborg
Karina Guldhammer har åbnet klinik til hunde. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Guldhammer Petcare har åbnet en klinik på Jernbanegade 44 A i Sønderborg og der er Karina Guldhammer klar til at tage imod dig og din hund. Hun har i forvejen flere klinikker forskellige steder i Jylland, hvor hun tilbyder professionel og nænsom behandling til hunde.

“Jeg begyndte hjemme i Børkop i et skur og rykkede derfra ind i vores udestue. Derefter åbnede jeg en klinik og så kommer jeg rundt og er en dag om måneden på forskellige byer, hvor jeg behandler. Her i Sønderborg var jeg hos min tvillingesøster på Mølby og det vil give rigtig god mening, jeg åbner en klinik her”, siger Karina Guldhammer til Nært & Nyt.

Mange hunde får skævheder i bevægeapparatet og de kommer fra spændinger i deres krop – og ligesom hos mennesker, så kan der gøres noget ved det og en blid form for kiropraktik hjælper hundene.

Behandlingen gavner din hunds velvære og har til formål at understøtte kroppens naturlige balance og kan blandt andet hjælpe med:

At løsne spændinger i muskler og bindevæv

At optimere bevægelighed i led og krop

At understøtte en mere fri og ubesværet bevægelse

At bidrage til øget kropsbevidsthed og balance

At støtte restitution efter belastning, skade eller inaktivitet

At øge trivsel og velvære – både hos den aktive sportshund, seniorhunden og familiehunden

Behandlingen er altid blid, tilpasset den enkelte hund og foregår på hundens præmisser.

“Jeg har været i gang siden 2022 og det jeg gør, det er at manipulere hundens scener og muskler, så alt kommer i vater”.

Karina Guldhammer er uddannet hunde-massør, har lært kraniosakral-terapi og er også osteopat.

“Og lige for tiden er jeg i gang med at lære zoneterapi”, siger hun og tilføjer, at hun også har laser.

Få et gratis tjek

Du kan læse meget mere om Guldhammer Petcare på Karina Guldhammers hjemmeside – og du kan også bestille en tid til et gratis tjek af din hund.

Guldhammer Petcares sted i Sønderborg

Læs også...  Se hvilke dagligvarebutikker der er åbne i juledagene

GÅET GLIP AF .. ?