Dorthe Holm er rykket ind i Huset Ayu på Asylvej 13 i Sønderborg – oven på Advokatcentret – og her tilbyder hun baby-massage, baby-terapi, som kan rette mindre skævheder og selvfølgelig kan voksne også få massage i den nyåbnede klinik, Krop og Nærvær by Dorthe.
“Jeg tilbyder også massage til gravide og til kvinder, som lige har født og jeg giver også afspændingsmassage, som stort set alle vil nyde, fordi det giver en dejlig ro i både krop og tanker”, siger Dorthe Holm til Nært & Nyt. Hun fortæller videre, at hun bestemte sig for at flytte ind i Huset Ayu, fordi lokalerne emmer af ro og det er en behagelig oplevelse.
“NADA er også et af mine tilbud ligesom japansk lifting, som er naturligt ansigtsløft”.
Dorthe Holm er uddannet sygeplejerske og hun fortæller, at hendes mål er, at dem, som besøger hende, føler velvære.
“Som nævnt er her ro og når man ligger på briksen skal man ikke forholde sig til noget som helst andet end sig selv. Kort sagt skal man bare være – og det er også dejligt for kvinder i overgangsalderen”.
Føler du dig nogle gange lidt stresset, så kan du læse om aroma-massage – og om åbningsrabat – på Krop og Nærvær by Dorthes hjemmeside.



