Elevrådene fordelte en hel million kroner mellem sig

Det Fælles Elevråd i svære forhandlinger. Foto af: Ole Kæhler


Ole Kæhler
Ole Kæhler
28. marts 2025 kl. 06:00

Læsetid: 3 minutter


Det lykkedes ikke Det Fælles Elevråd at få fordelt Demokratimillionen for nogle uger siden, fordi de løb tør for tid til forhandlinger. Men i går, torsdag, kom de mål.

En vigtig ting i forhandlingerne var, at nogle skolers elevråd gav slip på nogle af deres ønsker.

“Hvis nu de fire skoler, som har fået over 100.000 kroner i første omgang smider hver 30.000 kroner i puljen, så kommer vi mål”, sagde Jesper Mørk Mønsted fra Vidensbyen, der havde rollen som forhandlingsleder.

En ekstra udfordring var, at nogle af de mange ønsker fra skolerne var låst og derfor ikke på spil i slutfasen.

Alssund-Skolen fik 42.358 kroner, der skal bruges til gyngestativ med fugleredegynge og to floorballmål.

Augustenborg Skole forhandlede sig til 48.700 kroner, som sikrer skolen en karrusel.

Broager Skoles elevråd kunne gå hjem med 80.142 kroner og bestille en karrusel, fem havebænke, to legepladsmål, en Plum tipi og fire Silence mødesofaer.

Dybbølskolens repræsentanter kan fortælle de andre på skolen, at der nu er penge til Supernova, installation, kunstgræsarmering, hybridgræs, transport og tre ostebaner og det løber op i 85.503 kroner.

En Weehopper og installation af den koster 36.246 kroner – og det beløb forhandlede Fynshav Børneunivers sig til.

Gråsten Skole kan glæde sig over, at der er 76.591 kroner til et udendørs træningsanlæg samt udgravning og faldsand.

65.940 kroner er det beløb, som Hørup Skole kan få købt en armgang, balancestige, bordtennisbord, bordtennisnet, 12 bordtennisbat og batophæng for.

Lysabild Børneunivers kan bruge 26.459 kroner på et Archballbord.

Nybøl Skole fik forhandlet sig til en tunnelrutsjebane, som koster 66.482 kroner.

Nordals-Skolen fik opfyldt ønsket om en Airtrack, håndblæser, legetøj til Grønnegården. Nedspringsmåtte, 5 basketbolde, 15 fodbolde, crossnet, PS5 spil til klubben og mål til store skolegård. Det koster 38.129,85 kroner.

Nydam-Skolens elevrådsrepræsentanter tog fra forhandlingerne med 53.298,85 kroner, som skal bruges på en vandkøler, Det skæve hus, 25 basketball-bolde og 15 boldpumper.

3 bord-bænke, 4 styk lukket sofa og en Mood board bænk  og to skærmvægge koster 62.670 kroner – og det beløb gik Nørreskov-Skolens forhandlere hjem med.

Sønderskov-Skolen fik 85.442 kroner, som skal bruges til 2 bænkeborde, 2 kvadratiske bænkeborde og 2 Picnic bænkeborde samt en byggeansøgning.

Skolen i Rinkenæs fik forhandlet sig til 60.388,20 kroner og de skal bruges til at udvide pannabanen med net og loft.

Ulkebøl Skoles forhandlere sikrede skolen hele 95.900 kroner og kan bestille en bogstavslange, 2 solstole og en karrusel.

Kløver-Skolen og Huholt-afdelingen gik fra forhandlingerne med 75.750 kroner og kan købe et net til deres multibane og bestille mooncars.