Når Lena Krag Svhmidt åbner døren til sin Knæk Cancer-auktion i salon Park by Mens Cut på onsdag, så kommer der en helstegt pattegris med tilbehør under hammeren.
Den kommer fra Per Madsen, der har Rinkenæs Grillstegning.
“Jeg ved, det er vigtigt, vi støtter kræftforskningen og har selv familiemedlemmer og bekendte, som har været ramt af sygdommen”, siger Per Madsen til Nært & Nyt.
Lena Krag Schmidt mangler stadig at besøge nogle sponsorer, som har meldt sig. Hun har også fuld gang i billetsalget, så der kommer nogle mennesker og byder på de mange flotte donationer.
”Det koster 299 kroner at deltage i auktionen, og du kan glæde dig til en aften med lækker tapas fra Torve-Hallen, noget sødt til ganen og skønne vine”, siger Lena Krag Schmidt og du kan købe billet i salon Park by Mens Cut eller ved at kontakte Lena Krag Schmidt på telefon 2179 2028.




