Der er en, som ønsker at være anonym, som har givet en yderst unik donation til Lena Krag Schmidts Knæk Cancer-auktion.
“Det er en tennisketcher, som Danmarks hidtil bedste tennisspiller, Caroline Wozniacki, har spillet med og hun har også skrevet sin autograf på den”, siger Lena Krag Schmidt til Nært & Nyt.
Nu håber hun på, der er nogle Caroline Wozniak-fans, som har købt billet til Knæk Cancer-auktionen, der holdes i salon Park by Mens Cut på onsdag.
”Det koster 299 kroner at deltage i auktionen, og du kan glæde dig til en aften med lækker tapas fra Torve-Hallen, noget sødt til ganen og skønne vine”, siger Lena Krag Schmidt og du kan købe billet i salon Park by Mens Cut eller ved at kontakte Lena Krag Schmidt på telefon 2179 2028.




