Børn- og Familieafdelingen ligger rimeligt fint på ‘handicapsagsbarometret’

Arkivfoto af: Ole Kæhler


Ole Kæhler
Ole Kæhler
22. marts 2025 kl. 06:00

Læsetid: 2 minutter


Ankestyrelsens handicapsagsbarometer for 2024 på børneområdet har set på, om kommunerne overholder regler og praksis i sager om dækning af merudgifter.

Barometret giver et repræsentativt billede af kvaliteten af kommunernes sagsbehandling i forhold til de sager, som borgerne har valgt ikke at klage over. Barometret om dækning af merudgifter på børneområdet viser, at der er retlige mangler i 50 procent af sagerne, og at 45 procent af samtlige sager ville blive ændret eller hjemvist, hvis de var blevet påklaget til Ankestyrelsen. Retlige mangler omfatter både tilfælde, hvor reglerne er anvendt forkert, og tilfælde hvor der for eksempel er givet en mangelfuld begrundelse, eller sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst.

”Børn- og Familie-afdelingen i Sønderborg har haft fire sager med i undersøgelsen til børnehandicapsagsbarometeret 2024 og vi har fået tilbagemelding fra Ankestyrelsen, hvor det fremgår, at tre af sagerne ville have blevet stadfæstet og én sag ville blive hjemvist med henvisning til officialprincippet. Fejlprocenten vil derfor være 25 procent”, siger Børn og Familiechef Heidi Frederikke Jørgensen til Nært & Nyt.

”I Sønderborg Kommunes Børn- og Familie vejledes rådgiverne af socialfaglige konsulenter i sagsarbejdet, herunder også afgørelser. Alle afgørelser omhandlende børnehandicapsager fra Ankestyrelsen indgår desuden i et læringsperspektiv i afdelingen”, siger hun videre.