Nu kommer der en ny multibane i Østerlundparken i Nordborg

Nu kommer der en ny multibane i Østerlundparken i Nordborg
Illustration: Uniqua Group. Foto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

I Østerlundparken i Nordborg har der i mange år været en multibane til boldspil og leg for byens børn. Gennem årene er banen og dens udstyr blevet slidt og trænger til fornyelse.

Sønderborg Kommune udskifter nu banen. Arbejdet begynder i efterårsferien, hvor den gamle bane fjernes og en ny bane vil blive sat op, skriver kommunen.

Den nye multibane er udviklet i et samarbejde med Dansk Boldspil Union. Multibanen skaber gode muligheder for forskellige typer sport som håndbold, fodbold, basket og hockey. Den er også velegnet til forskellige former for leg for børn i alle aldre. Der vil også komme tilskuerpladser, så man kan sidde og følge med i livet på banen.

Den nye bane bliver med kunstgræs, så den kan benyttes året rundt. Banen anlægges med en ny type kunstgræsbelægning, der er miljøvenlig.

Læs også...  Sønderjyskes håndboldherrer sejrede stort

GÅET GLIP AF .. ?