Fredag sidst på eftermiddagen rykkede brandfolk fra Egen, Augustenborg og Svenstrup ud til en melding om brand i en skovplantage ved Nørreskoven lige uden for Guderup.
Branden viste sig at være i en bunke blade og indsatsleder Henrik Jacobsen fortæller til Nært & Nyt, at der lå en sprængt spraydåse midt i de brændende blade.
Om spraydåsen har været årsag til branden, kan indsatslederen dog ikke med sikkerhed fastslå.


