Onsdag formiddag ringede det på døren hos en 76-årig mand i Ulkebøl og udenfor stod der en mand, som fortalte, at han kom fra Folkekirkens Nødhjælp og var rundt for at hverve medlemmer.
“Den 76-årige afviste manden og ringede derefter til Folkekirkens Nødhjælp, som fortalte ham, at de ikke har hververe eller indsamlere ude”, siger Grethe Bysted fra politiet i Sønderborg.
Manden, som ringede på døren, bad ikke om penge.
“Men det skyldes måske, at husets beboer afviste ham med det samme”, siger Grethe Bysted.


