Efterårsmessen er i fuld gang

Efterårsmessen er i fuld gang
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Lørdag klokken 10 blev døren til Efterårsmessen i Nordals Idrætscenter åbnet og så kunne gæsterne gå på opdagelse i de mange stande, som er i hallen. Det er Allan Bak fra MegaEvent, som har sat messen i scene og han bemærkede, at der allerede fra åbningen var pænt med gæster.

“Det er dejligt, når folk bakker op”, sagde han til Nært & Nyt.

Louis Nielsen havde også en stand og udover at bakke op om Efterårsmessen, så er de også i Nordborg for at møde de mennesker, som bor på Nordals.

“Vi vil fortælle om vores mange tilbud og så vil vi fortælle, at vi også arbejder med øjensundhed og kan 3D-scanne folks øjne i vores butik på Jernbanegade i Sønderborg”. siger medejer Kasper Nørgaard til Nært & Nyt.

Computerservice Als er også taget til Nordborg for at være med på messen.

“Jeg er her for at fortælle folk, at vi har en service, der betyder, at vi hjælper med computerproblemerne, når der bliver ringet. Jeg har hjulpet flere studerende, som fik problemer med deres computer en søndag og de havde de eksamensopgaver, som de skulle bruge om mandagen på den”, siger Robin Christensen fra computerværkstedet til Nært & Nyt.

Hvidt & Frit har en stand, hvor messegæsterne kan høre om de løsninger, som de kan byde på – og så er partiet Venstre og Dansk Folkeparti på charmeoffensiv.

Efterårsmessen er åben lørdag og søndag fra 10 til 16.

Læs også...  Der er godt at være pædagog i Sønderborg Kommune

GÅET GLIP AF .. ?