Traditionen tro opfører Sønderjyllands Symfoniorkester et af de helt store oratorier sammen med Flensburger Bach-Chor og Symphonischer Chor Hamburg under ledelse af Matthias Janz og den 13. november er det Haydns Årstiderne der står på programmet.
Årstiderne er en hyldest til naturen og livet på landet. Teksten er baseret på en række engelske digte af James Thomson, som beskriver de fire årstider med lyriske landskabsskildringer, landlig aktivitet og festlige højtider.
Flensburger Bach-Chor og Symphonischer Chor Hamburg bliver en del af koncerten sammen med solisterne Annija Adamsone, sopran, Matthias Stier, tenor og Matthias Winckhler, bas.
Du kan købe billet på symfoniorkestrets hjemmeside.



