Irsk eftermiddag i Gråsten 

Irsk eftermiddag i Gråsten 
ViseVersa spiller irsk musik. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Nu er det en tradition! For fjerde år i træk indbyder Kultur i Gråsten til en eftermiddag i godt selskab og det er den 14. november i BHJ-Salen i Ahlmannsparken. Musikgruppen ViseVersa kommer selvfølgelig, spiller og synger irsk, lidt skotsk og måske lidt andet. Det er op til dem. Gruppen kommer med stor livsglæde og overskud. Sidste år omorganiserede de lidt, så de gik fra 4 til 5 medlemmer, og det var et rigtig godt match.

Men før musikken skal vi spise. Fra kl 12 serveres irsk stuvning med alt tilbehør, lavet af Morten fra Café Hyggelee. Når det er fortæret, er det musikkens tur. Vi får omkring en times glad musik, hvor man både kan synge med, men også sidde og nyde den dejlige sang og musik. Derefter er der kaffe med småkager i en lille pause, og herefter fortsætter ViseVersa med endnu et sæt, skriver Kultur i Gråsten.

Alle drikkevarer – bortset fra kaffen i pausen – er for egen regning. Morten Latter sætter en bar op i salen, og her kan man købe drikkevarer, selvfølgelig også Guinness øl og irsk kaffe.

Hele denne herlighed kan man få for 250 kroner pr. person. Altså irsk stuvning, kaffe og småkager og ikke mindst – musikken.

Der plejer at være fuldt hus, så hvis du vil med, er det en god idé ikke at vente for længe med at købe billet. Det gør du på hjemmesiden kulturigraasten.dk 

Alternativt med mail til naestformand@kulturigraasten eller sms til telefon nr 21 40 65 40. Billetterne bliver derefter reserveret til dig og du betaler ved indgangen.

Læs også...  Workshop: Forfatterspirer kan komme til tekstlæsning

GÅET GLIP AF .. ?