Publikum skal gøre sig klar til at skråle med på Folkeklubbens Fedterøv og Sort tulipan og synge med på Lars Lilholt Bands klassikere Kald det kærlighed og Den hvide dværg. Store hits, højt humør og fællessang fylder Mølleparken den 20. august.
Lars Lilholt Band er landets eneste rigtige folk-rock band, der har rødder dybt nede i rocken, folkemusikken og poppen. Lars Lilholt Band er til stede i nuet og leverer en helt særlig koncertoplevelse, hver gang de optræder. Det otte mand solide band udleder en masse energi, og spilleglæden er altid stor. Sangene kommer sikkert ud over scenekanten, og der bliver altid lagt op til fest og fællessang, skriver Kultur i Syd.
Folkeklubben
Når Folkeklubben rammer Mølleparken, står de stærkere end nogensinde før med deres store bagkatalog, der favner generationer i alle aldre. En poetisk, guitarbåren rockfest, der fornægter sin arv til Gasolin og CV Jørgensen. Folkeklubben har gennem 16 år spillet sig fra de mindste til de største scener. Altid med musikken som det naturlige fokus og en unik evne til at skrive om den tid og livet vi lever i på en måde, der samler.
Partoutkort og enkeltbilletter er til salg på Kultur i Syds hjemmeside.



