Borgen: Røde Kors-vågere har brug for flere kolleger

Borgen: Røde Kors-vågere har brug for flere kolleger
Birthe, Vinni og Dorte er vågere fra Røde Kors. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

I dag, tirsdag, sidder vågere fra Røde Kors i Sønderborg i Borgen, hvor de fortæller interesserede, hvad det vil sige at være våger og sidde hos døende, der er alene i eget hjem, døende på plejecentre og på sygehuset.

“Vi bliver kontaktet af hjemmeplejen eller sygeplejersker, når et menneske, som er døende og har brug for os. Vi aflaster også pårørende”, siger Vinni til Nært & Nyt.

“Der er brug for flere frivillige vågere og det er derfor vi er i Borgen”, siger Birthe, der er ret ny på holdet og ikke har haft en vågeopgave endnu. Hun har fået at vide, at nogle af dem, som der våges over, de dør ret hurtigt, mens det hos andre tager længere tid.

Som våger skal man stort set bare være til stede.

“Vi holder i hånden, snakker med den døende, hvis det er muligt og så kan vi synge eller læse op”, fortæller Vinni.

Det kan være lidt hårdt

Det kan være en smule hårdt at sidde hos et menneske, der skal dø.

“Men jeg har det sådan, at ingen skal dø alene og et forløb handler jo også om, om den døende er velbehandlet. Er der brug for det, så kan vi ringe efter en sygeplejerske”, siger Dorte.

Vil du vide mere, så så står der alt om vågetjenesten på Røde Kors’ hjemmeside.

Læs også...  Fisk under hammeren til Park by Mens Cuts Knæk Cancer-auktion

GÅET GLIP AF .. ?