Tirsdag formiddag var Emma Jessen en tur indenfor i salon Park by Mens Cut og med sig havde hun et maleri, som hun selv har lavet og det blev doneret til Lena Krag Schmidts Knæk Cancer-auktion, som holdes i morgen fra klokken 18.
“Jeg vil gerne støtte Lena Krag Schmidts Knæk Cancer-auktion og jeg ved, hvor vigtigt det er at støtte kampen mod cancer”, siger Emma Jessen til Nært & Nyt.
“Mine bedsteforældre har været ramt af sygdommen”, siger hun.
Auktionen begynder klokken 18:30 med lækker tapas fra Torve-Hallen, noget sødt til ganen og skønne vine – herefter svinger Brian Grau hammeren over de mange flotte donationer – der er flere end 90 – og der er også lotteri.



