3,3 millioner kroner til Beredskabet

3,3 millioner kroner til Beredskabet
Hvis strømmen eller andet svigter rykker Frivilligenheden ud. Foto · af: Bo Bach Jensen

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Regeringen og Kommunernes Landsforening har sat en ekstraordinær pulje af til at styrke kommunernes beredskab. Pengene skal blandt andet anvendes til nødvendigt materiel og kapacitet, så kommunerne bedre kan opretholde kritiske funktioner ved kriser og længerevarende hændelser.

Sønderborg Kommune fik. 3,3 millioner kroner fra puljen og de 2,5 millioner kroner var øremærket til sundhedsberedskab og forberedende indkøb på social, senior og handicapområdet og det betyder, der er 800.000 kroner tilbage til øvrige beredskabsformål.

Beredskabskommissionen orienteres på deres næste møde, som holdes på tirsdag, om fordelingen pengene og om, hvilken betydning det kan få for kommunens øvrige behov for beredskabsmateriel.

”Jeg ser de 3,3 millioner kroner som den første del og både vi i Sønderborg Kommune og Kommunernes Landsforening vil gøre regeringen opmærksom på, at der skal flere penge til”, siger borgmester Erik Lauritzen, der er formand for Beredskabskommissionen, til Nært & Nyt.

Formålet med den ekstraordinære bevilling fra regeringen er at styrke kommunernes evne til at håndtere kriser og opretholde kritiske funktioner. Ifølge Kommunernes Landsforening skal hovedparten af pengene bruges til materiel og kapacitet, der kan gøre de kommunale beredskaber mere robuste og skalerbare. Det kan eksempelvis være nødstrømsanlæg, generatorer, batteriløsninger, kommunikationsudstyr, maskiner, forsyninger eller andre løsninger, som er nødvendige, hvis den normale drift bliver afbrudt.

Læs også...  Voldsepisoder på plejecentre kommer aldrig ned på nul

GÅET GLIP AF .. ?