Hvis du bor alene – eller føler dig alene, er du hjerteligt velkommen til Frivillighedens Hus’ arrangementer, hvor du kan dele et gratis måltid og nyde et par hyggelige timer i selskab med andre, der også savner selskab.
Bestyrelsen for Frivillighedens Hus har fokus på at inkludere mennesker, som ikke har et stort netværk eller pårørende tæt på. Derfor inviterer de igen i år til gratis fællesspisninger og du kan tilmelde dig ved at sende en mail til frivillighedskonsulent Johnny Gammelgaard Alfsen på joal@sonderborg.dk eller ringe på 27 90 69 30 i hverdagene mellem kl. 10 og 13, skriver bestyrelsen.
Gråsten og omegn spiser påskefrokost sammen
Dato: tirsdag den 22. april kl. 13-15
Sted: Cafeteriet, Ahlmannsparken
Antal pladser: 50
Menu: Ta’ selv bord med lette frokostretter
Sønderborg spiser påskefrokost sammen
Dato: onsdag den 23. april kl. 13-15
Sted: Frivillighedens Hus
Antal pladser: 50
Menu: Tre stykker smørrebrød
Nordals spiser påskefrokost sammen
Dato: tirsdag den 29. april kl. 13-15
Sted: Nordals Idrætscenter, Stadionsvej 1, Nordborg
Antal pladser: 50
Menu: Tre stykker smørrebrød
Gælder for alle tre steder
Pladserne tildeles efter først-til-mølle-princippet, og du kan reservere maks. to pladser.
Tilmeldingsfristen er fredag den 11. april.
Bestyrelsen i Frivillighedens Hus håber, du har lyst til at deltage og at du forlader fællesspisningen mæt og glad, måske med nye bekendtskaber og en interesse for at deltage i andre frivillige sociale fællesskab.