Velgørenhedseventet Broen til Aktiv Fritid i Sydjysk Sparekasse Skansen

Broen til Aktiv Fritid. Privatfoto


Ole Kæhler
Ole Kæhler
26. marts 2025 kl. 19:18

Læsetid: < 1 minut


Den lokale non-profit-organisation Broen Sønderborg introducerer et nyt navn til et velgørenhedsevent, Broen til Aktiv Fritid, der erstatter det tidligere Giving Tuesday. Eventet holdes den 8. april 2025 fra kl. 12.00 til 16.00, og har til formål at samle penge til udsatte børn og unge, så de kan deltage i fritidsaktiviteter.

Flere kendte lokale personligheder vil være til stede og hjælpe med at ringe donationer ind fra borgere og virksomheder, der ønsker at støtte børn og unges fritidsliv. Pengene går ubeskåret til at give børn fra økonomisk trængte familier adgang til sport, musik, spejderaktiviteter og andre fritidstilbud, der styrker deres sociale og personlige udvikling.

Fritidsaktiviteter er afgørende for børns trivsel og fællesskabsfølelse. Med ‘Broen til Aktiv Fritid’ håber vi at engagere hele lokalsamfundet og give flere børn muligheden for at være en del af et aktivt fællesskab, skriver Broen Sønderborg, der opfordrer lokale borgere, virksomheder og medier til at støtte op om eventet ved at donere eller sprede budskabet. Eventet holdes ved Sydjysk Sparekasse Skansen, og alle er velkomne til at deltage eller følge indsatsen online.