Skærtorsdag klokken 11 bliver to mænd på 24 og 26 år fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Sønderborg.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Mændene er sigtet for røveri af særlig grov beskaffenhed mod en 37-årig udenlandsk statsborger, der natten til onsdag blev fundet svært kvæstet på Ellegaardvej i Sønderborg.
Politiet oplyser, at den forurettede mand, som er udenfor livsfare, endnu ikke er endeligt identificeret.