Fredag aften stod Sønderjyskes håndboldherrer overfor TMS Ringsted og i modsætning til sidste år, så havde de lyseblå styr på kampen og vandt med 36 mål imod 31. I sidste sæson vandt TMS Ringsted over Sønderjyske i Sydjysk Sparekasse Skansen og få dage senere sendte holdet Sønderjyske hjem fra Final 4 uden medaljer.
I aftenens kamp fik Ringsted et rødt kort 27 minutter og 36 sekunder inde i 1. halvleg, som Sønderjyske vandt med 17 mål mod 14 – og Sønderjyske ligge lige nu på 6. pladsen i ligen med 8 piont i lige så mange kampe.
Sønderjyskes spillere gjorde det godt imod et hårdt spillende Ringsted og både Matthias Rex og Thorsten Fries havde flere flotte redninger.
Aftenens kamp var en veterankamp og klubben havde inviteret veteraner og deres familier til håndbold i Sydjysk Sparekasse Skansen.



