Politikerne skal have en snak om indbyggertallet

På Rådhuset skal der igen snakkes om hvordan vi bliver 77.000 indbyggere. Arkivfoto af: Ole Kæhler


Ole Kæhler
Ole Kæhler
16. marts 2025 kl. 06:00

Læsetid: 2 minutter


De fleste politikere i Byrådet ønsker frem mod 2030, at kommunens indbyggertal stiger til 77.000. En bred række initiativer er sat i gang for at nå målet – og siden 2015 – med undtagelse af 2023, hvor der blev placeret en del ukrainske flygtninge i Sønderborg – der er indbyggertallet faldet år efter år.

I 2015 var indbyggertallet 74.937 og det var første gang, det var under 75.000.

I 2022 var tallet 73.732. I 2023 hjalp flygtningene tallet op på 74.308 – en fremgang på 424 indbyggere.

Januar 2024 var der 74.152 indbyggere i kommunen – en tilbagegang på 156

Og i januar i år var tallet 74.089 – en tilbagegang på 63.

På det næste møde i Økonomiudvalgt skal politikerne se nærmere på den demografiske udvikling i kommunen og sammensætning herunder alder, herkomst, flyttemønstre, ind- og udrejser samt fødselsbalance.

Fødselsbalancen er antallet af levendefødte fratrukket antallet af dødsfald. Der skal også kigges på nettotilflytningen, som er antallet af tilflyttere fra andre kommuner og antallet af borgere, som flytter fra Sønderborg til andre kommuner.

Nettoindvandringen skal der også kigges på – antallet af indvandrere, som kommer til Sønderborg fra andre lande fratrukket antallet af indbyggere fra Sønderborg, som rejser til udlandet.

I Byrådet er Asger Romme Andersen fra Enhedslisten alene om at mene, at i stedet for at drømme om, at Sønderborg kommer op på 77.000 indbyggere i 2030, så vil det give mere mening at finde frem til, hvad der skal til for at holde det antal indbyggere, som her er i dag.