På biblioteket i Sønderborg kan du mandag kl. 16.30 komme til et gratis foredrag og samtale om livet som mindretal, flertal og midt i mellem.
Præst og forfatter Marion Elly Knutz fortæller om sin opvækst, som en del af det tyske mindretal i Haderslev, et liv på tværs af grænsen. Hun vil også læse op fra sin bog, Zwischenwelten.
Efterfølgende åbnes der op for en samtale om, hvad det vil sige at vokse op som del af et mindretal og hvordan rollen som ’fremmed’ præger ens livsbane.
Gennem foredraget og dialogen får du mulighed for at dykke ned i historien og reflektere over dens relevans i dag.
Samtalen ledes af Tue Søvsø som er forsker og formidler med fokus på antik filosofi og aktuelle samfundsspørgsmål.
Arrangementet er en del af foredragsrækken De Fremmede, hvor der bliver sat fokus på historien og de menneskelige skæbner fra krigen. Her kan du høre gribende vidnesbyrd fra dem, der oplevede krigens efterdønninger på egen krop, og få nye perspektiver på, hvad det vil sige at være ’fremmed’.
Hent en gratis billet på bibliotekets hjemmeside.