Økonomiudvalget vil også ha’ lys om natten

Der skal være lys i mørket. Arkivfoto af: Ole Kæhler


Ole Kæhler
Ole Kæhler
19. marts 2025 kl. 14:37

Læsetid: < 1 minut


Onsdag godkendte Økonomiudvalget, at gadelamperne skal lyse i hele kommunen i nattetimerne.

“Det er en lidt usædvanlig sag på den måde, at Teknik, By og Boligvalget sendte et forslag, som ikke er finansieret, men vi blev enige om at godkende forslaget og tager pengene fra kassen”, sagde borgmester Erik Lauritzen og tilføjede, at der bliver lagt en plan for at den del af gadelamperne, der endnu ikke er med LED-lys, bliver det og så skal der findes et anlæg til styring af alt gadelyset.

“Gadelamperne tændes for tryghedens skyld, men det koster både klimaet og økonomien – og strider imod kommunens CO2-neutralitetsmål for 2029. Defekte lysstyringsstationer betyder, at visse gader lyser døgnet rundt uden behov, hvilket er spild af ressourcer og en unødig klimabelastning. Løsningen er simpel: Sønderborg Kommune skal fuldføre renoveringen af gadebelysningen og sikre en energieffektiv, vedligeholdelsesvenlig løsning, der beskytter borgernes tryghed uden at belaste klimaet og økonomien unødigt”, siger Stehan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti til Nært & Nyt.