Foråret er over os og vi nærmer os sommeren med hastige skridt og dermed også åbningen af Center Parcs Nordborg Resort. I samarbejde med AREAS, der er ansvarlige for supermarkedet og bageriet, er vi glade for at fortælle, at vi har et samarbejde med den populære bageri- og konditorikæde, Lagkagehuset.
Det skriver Center Parcs Nordborg Resort i en pressemeddelelse.
Lagkagehuset er blandt andet kendt for deres passion for det gode bagværk og rustikke produkter af høj kvalitet og netop med fokus på kvalitet, ser vi et godt match for Center Parcs Nordborg Resort og ikke mindst vores gæster.
Bageriet og supermarkedet er en del af Market Dome – resortets sprudlende bycenter og her vil resortets gæster blandt andet kunne glæde sig til at købe bagværk som sønderjysk rugbrød, skærekager, snitter og meget mere af Lagkagehusets kvalitet.