På søndag mellem klokken 9:30 og cirka 16 er der stævne i Nordals Kegleklub og det særlige ved stævnet i år er, at klubben har valgt at lægge det samme dag som Kræftens Bekæmpelses landsindsamling finder sted.
”Vi har derfor valgt, at vi med stævnet støtter Kræftens Bekæmpelse og Nordals Kegleklub har bestemt at støtte indsamlingen med 30 kroner pr deltager”, siger formand Pia Christensen.
Stævnet har fået tilmelding fra otte klubber. Nogle kommer fra Nyborg og Christiansfeld. Der er 53 deltagere.